Derfor skal du have en rygeovn

Det er på tide at inddrage et nyt element i din madlavning. Røget kød og fisk. Du kender det, og du elsker det; og nu kan du også komme til at lave det selv. De røgede produkter er kendt fra supermarkederne, men de er faktisk forholdsvis simple at lave selv, så længe at du har det rigtige udstyr. Og hvad er det rigtige udstyr så? Det er en rygeovn.

Rygeovnens formål

En rygeovn er, når den bliver kogt ned til dens primære dele, et rum med røg i. Det vil sige, at du i princippet også ville kunne ryge kød og fisk i en grill. En vigtig forskel er dog, at du kun vil kunne ryge ét stykke kød af gangen i en grill, hvoraf en rygeovn kommer med ophæng, så flere stykker mad kan ryges på samme tid. Udover det, er en rygeovn generelt bedre, fordi den er skabt til netop det formål.

Rygeovnens funktion

Nu ved du, hvad rygeovnen gør; men hvordan gør det egentlig? Det er faktisk ret simpelt; i bunden af rygeovnen ligger der et tyndt lag savsmuld, som antændes. Røgen, som det producerer, er det, man anvender i rygningsprocessen. I de ældre typer af rygeovn tændes savsmuldet ved hjælp af lidt sprit, men i dag er de fleste ovne elektriske og bliver derfor antændt via elektriske varmelegemer.

Hvad putter man i sin rygeovn?

Når det kommer til hvad slags mad, man putter i ovnen, er det normalvis kød eller fisk. Især fisk er populært, som blandt andet laks, makrel, ørred og sild. Når det kommer til hvad slags savsmuld, man putter i ovnen, er det en helt anden sag. Den træsort, som savsmulden stammer fra, vil have en effekt på smagen. Det skal udelukkende stamme fra løvtræer, da flis fra nåletræer vil resultere i en ubehagelig, harpikslignende smag. Man kan også tilsætte forskellige krydderurter og frugter for at påvirke smagen. Det bliver et helt kreativt projekt, hvor du kan skabe den smagsoplevelse, du godt kan lide.

Rygeovnens historie

For at kunne tilberede kødet og fisken ordentligt i rygeovnen, skal det igennem en saltningsproces først. Det var allerførst en metode, der ville sikre, at kødet ville holde længere. Det var rigtig smart, dengang køleskabe ikke fandtes, og lignende kølelegemer var begrænsede. Når man slagtede et dyr, skulle kødet gerne kunne fodre familien i så lang tid som muligt, og så fandt man ud af at røg og salt gjorde mirakler for kødets konservering. I dag bruges saltet og rygeovnen for smagens skyld, men det er altid interessant at kende til historien bag.

Find den perfekte rygeovn til dig

Er du blevet helt sulten nu? Så er det jo bare om at komme i gang! Er du ikke helt sikker på, om en rygeovn er det rigtige for dig, kan du altid teste princippet med din grill, så længe at den kan lukkes. Dermed kan du få en idé, om det er noget for dig, inden du foretager det store køb. Men så meget er der ikke at være i tvivl om; en rygeovn er det hele værd.

3 comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *